VN:F [1.9.22_1171]
VN:F [1.9.22_1171]
Det handler om at stoppe på det rigtige tidspunkt. Tror, jeg er oppe på 12 lag. Et par af den andre lag kan ses her.
—

I forlængelse af blogposten med titlen ‘Har vi brug for mediebureauerne i fremtiden‘ har jeg skrevet et udkast til specialeemne inden for området. Hvor er det kommercielle medielandskab på vej hen? Er vi midt i et paradigmeskift, hvor en lang række af de opgaver, der tidligere krævede bistand fra mediebureauer nu kan klares via self service-platformer fra fx Google og Facebook.
Opgaven kan angribes ud fra minimum tre vinkler, som jeg ser det. En tech-vinkel, en kommunikationsvinkel og en bizz-vinkel.
Jeg forestiller mig at studerende fra CBS, ITU og RUC kunne være interessante og interesserede i et samarbejde med henblik på at afdække nuværende strukturer og måske også etablere fremtidige tendenser.
Læs udkastet her: Hvor er mediebureauerne om fem år?
“An advertising agency or advert agency is a service business dedicated to creating, planning, and handling advertising (and sometimes other forms of promotion) for its clients.”
(Wikipedia: Advertising agency)
“When technology’s job is to show you the world, it ends up sitting between you and reality, like a camera lens.” (Eli Pariser: The Filter Bubble)
Jeg har et produkt, jeg gerne vil have markedsført. Jeg har en idé om, hvem min målgruppe er. Og jeg har tænkt mig at bruge nogle penge på annoncering for at skabe øget salg.
Hvad gør jeg? Det afhænger nok af, hvem jeg er, og hvilken virksomhed jeg sidder i.
Hvis jeg sidder i en lille startup, spørger jeg måske nogle andre iværksættere, hvordan de har gjort. Måske har de gode erfaringer med Adwords. Eller Facebook-annoncering. Eller b2b-kampagner på Linkedin.
Hvis jeg sidder i en større organisation, køres annonceringen inhouse af enten generalister el. specialister. Måske købes annoncering hos et mediebureau.
Sidder jeg i en stork virksomhed eller organisation, så er der en ret stor sandsynlighed for, at planlægning, udformning og eksekvering af annoncering varetages af bureauer.
Bureauerne ta’r enten et procentuelt fee eller fakturerer efter timeforbrug.
Bevægelsen fra offline til online har øget mulighederne for præcis effektmåling. Hvilket banner generer flest køb. Hvilke Adwords-søgeord konverterer bedst. Hvor får jeg mest effekt for pengene.
I hvilken retning går bevægelsen? Hvordan ser mediebureauerne ud om 1, 3 og 5 år. Det er der ingen, der kan sige.
Men Facebook og Google har med stor elegance sat sig kraftigt på annonceringsområdet med self-service platforme, der gør det muligt at opsætte, monitorere og tune avancerede kampagnetyper i real-tid.
Har mediebureauerne en udfordring derved, at markedet går i retning af større og større grad af transparens og automatisering af beslutninger, der tidligere skulle træffes af mennesker?
Man kunne godt få den kætterske tanke, at det ikke er optimalt, at der mellem annoncekøberen og kunden er flere lag af account directors, account managers, project managers, planning managers, data managers, performance managers, osv.
Det kan godt være, det bare er mig. Men jeg synes måske, at der begynder at være lidt typograf over sagerne.
Men det handler vel om ROI (return on investment), hvor får jeg mest for hver krone. Og på den front forventes der at kunne skabes bedre overblik i fremtiden via attribtion modeling- / path to conversion-teknologi.
Spørgsmål i tråd med dem ovenfor vil jeg forsøge at blive klogere på. Tale med folk fra begge sider af bordet. Arbejdstitlen er The Seaground Project.
Læs også: Udkast til specialemne: Hvor er mediebureauerne om fem får?
I løbet af de seneste par uger har jeg testet de to mest populære platforme til retargeting på Facebook, nemlig AdRoll og Perfect Audience.
Retargeting forstået på den måde, at man opsampler re-targeting-puljer via scripts på hjemmeside eller ved åbning af en mail eller ved klik på links i mail.
Ved generering via hjemmesider, kan retargetingpuljer sættes op ud fra alskens kriterier, fx indholdsmæssigt defineret ved url-strukturen eller ved tricking af forskellige events.
Svagheder ved Perfect Audience og AdRoll
Både Perfect Audeince og AdRoll har automatisk frekvens-capping. Det vil sige, at man som annoncør ikke kan definere, hvor mange gange man ønsker en annonce vist per bruger per dag, uge el. måned. Det er en skam, og en funktion, der er standard i Googles Re-marketing-lister.
AdRoll tilbyder dog, at man ved at sende en mail om ønskede settings kan få lov til bestemme annonceringsfrekvensen per bruger per dag.
Frekvens-capping er også muligt med Perfect Audience, men funktionaliteten tilbydes kun i Agency-platformen.
Henover de sidste tre dage har jeg testet de to mest populære platforme til Facebook-retargeting, nemlig AdRoll og Perfect Audience. Begge tjenester kan stort set det samme, og de er begge ret intuitive at gå til. Begge tjenester mangler også en feature, jeg anser som meget vigtigt i forhold til retargetingindsatser, frekvens-capping.
Både AdRoll og Perfect Audience ta’r sig automatisk/algoritmisk af frekvenscapping, men reglerne er ikke offentlige, og man kan jo godt have en mistanke om, at tjenester, der er CPM-baseret, overeksponerer budskaber for at tjene lidt flere penge. Jeg håber i hvert fald, at mere granulær frekvenscapping-kontrol bliver muligt i fremtiden.
Læs blogposten her: Facebook-retargeting m. Perfect Audience & AdRoll.

Jeg har længe fulgt Bitcoin-projektet fra sidelinjen. For et par måneder siden fik jeg installeret en Bitcoin Wallet — en virtuel pung — men kunne ikke få diverse mining-klienter til at virke, højst sandsynligt fordi de ikke talte ordentligt sammen med mit grafikkort.
Hvis man vil have bitcoins, kan man enten købe dem på diverse børser, eller man kan generere dem selv (såkaldt mining/harvest).
I dag lykkedes det så at finde en Java-baseret klient, der understøtter både CPU og GPU. Den kører nu i baggrunden, så må vi se, hvor meget det gi’r.
Overvejer også at sætte en Azure og en Amazon EC2-server i gang med at mine henover weekenden.
Klienten, jeg bruger, kan downloades her.
Ovenpå Påskens debat/diskussion af ‘nyt komma‘ har jeg surfet lidt rundt omkring. De to mest spændende ting, jeg faldt over, var 1) Henrik Galberg Jacobsens syn på kommatering anno 2010; Det norske sprognævns kommaretningslinjer.
Professor Henrik Galberg Jacobsen har forsket i kommatering on-off i en menneskealder. Og han var instrumentel i skabelsen af det såkaldt ‘nye komma’, der i 2004 blev sidestillet med det traditionelle komma. Den eneste forskel mellem de to systemer er, at man ved ‘nyt komma’ ikke sætter komma foran ledsætninger:
1) Manden, der står den anden side af gaden, er min ven.
vs
2) Manden der står på den anden side af gaden, er min ven.
Henrik Galberg Jacobsen siger i Politiken-artiklen:
“De fleste af os, der dengang sad og satte pausekommaer, var grammatikere eller sprogfolk. og vi sad jo alligevel og længtes indvendigt efter et eller andet system og ville helst ikke kunne gribes i inkonsekvens. Og så lavede vi nyt komma, som var et pausekomma med grammatiske regler. Det var mig, der udformede reglerne for det.”
Det stemmer meget godt med min opfattelse af, hvem der taler for det nye komma: Sprogforskere og grammatikere i tillæg til få uhyre sprogbevidste skribenter.
Sammenlagt tre grupper, der udgør en minoritet af, hvad man kan kalde sikre sprogbrugere. Og det er de sikre sprogbrugere, Dansk Sprognævn bør skele til, når de fastlægger regler og vedtager ændringer, jf. deres mandat.
Mandatet taler om to principper: traditionsprincipppet og sprogbrugsprincippet. ‘Nyt komma’ er i strid med begge principper. Der er ikke på dansk tradition for at udelade ‘startkomma’. Og det er heller ikke praksis blandt majoriteten af sikre sprogbrugere. Alle medier, jeg kender til, anvender traditionel kommatering.
De norske regler for kommatering er i modsætning til reglerne for ‘nyt komma’ i min optik forbilledligt klare.
“Husk at vi setter komma for at det skal bli lettere å lese, ikke for at det skal bli vanskeligere å skrive.” Læs reglerne her.
I lørdags skrev kommaekspert Martin Lund en blogpost med titlen: “KL’s korrekte kommatering og et Facebook-falsum“. Heri påpegede han, at KL’s kommatering, der havde fået social media-hug af karat på Twitter & Facebook, var korrekt, hvis man fulgte reglerne for såkaldt ‘nyt komma’.
Kommaet er det mindste tegn, men for mange også det vigtigste. Personligt så jeg helst, at kommaer blev sat efter semantiske (betydningsmæssige) kriterier — i stedet for grammatiske — ligesom resten af de tegn, vi bruger.
Derudover mener jeg, at brug af ‘nyt komma’ er en dårlig idé kommunikativt. Det skaber støj på linjen. Man risikerer, at læserne tror, at man ikke kan sætte korrekt komma.
For stort set ingen — udover sprogforskere og meget sproginteresserede skribenter — anvender i ‘nyt komma’.
Ingen aviser anvender nyt komma. Og de store forlag udgiver bøger med traditionel kommatering i ni ud af ti tilfælde.
Mine synspunkter på kommatering var så kontroversielle, at Martin Lund ikke ønskede at bringe dem på sin blog, så I får dem hér i stedet for:
Tak for dine solide svar. Jeg tillader mig at starte bagfra:
5) Jeg er ikke tilhænger af det traditionelle (tyske) kommasystem. Hvis jeg kunne vælge, ville valget falde på et kommasystem som det engelske, der på én og samme tid er grammatisk og semantisk.
Når det er sagt, så er jeg tilhænger af en kommatering, der ikke skaber friktion. Og det mener jeg — i modsætning til dig– at kommatering uden ‘startkomma’ gør. Og på det punkt, vil jeg tillade mig at kalde dig for fundamentalist
Så jeg ville aldrig vælge det, & jeg ville aldrig anbefale det til kommunikation med en bred snitflade. Hvor mange mennesker i Danmark kender til det? 0,5? 1%
4) Det er helt rigtigt, at visse forslag sværger til ‘nyt komma’. Men det er stadig en lille del af udgivelserne. Hvilke medier kender vi, der anvender det nye kommasystem? Hvilke sikre sprogbrugere?
2) Enig. Der er mange ‘Pigen der legede med ilden’-eskempler i overskrifter. Og der er mange fejl i brødtekst også. Kommasystemerne er simpelthen for vanskelige at mestre.
Og det gi’r i min optik langt bedre mening at fokusere på andre sprogområder. Brug af sætningsfragmenter fx.
Jeg er dybt pessimistisk i forhold til ønsket om et ‘dannet sprogsamfund’.
Du og jeg har brugt utallige timer på at sætte os ind og sætningsopbygning og kommatering.Og vi synes, det er skidespændende. Og fordi vi har fundet det interessant og vigtigt, mener vi, at alle andre også skal mene, det er interessant og vigtigt.
Det gør de bare ikke. Sproget vil overses, som Hjelmslev sagde. Og det bli’r overset, fordi det virker. Det er vores fornemste interface til verden.
Men det bli’r vi nok ikke enige om, for jeg tror, du står et lidt andet sted sprogideologisk, end jeg gør.
—
Alt godt,
Kasper
ps!