Hvad er ‘dark social’? Et forsøg på en definition, der blev til to.

Fra ARKIVERNE: Januar, 2013. Hvad er dark social?

Illustration: Dark Social.
Illustration: Dark Social.

Begrebet ‘dark social’ blev første gang brugt i en artikel i The Atlantic af Alexis C. Madrigal (artiklen kan læses her).

Alexis definerede begrebet som al den deling, der sker via social medier, men hvis kilde ikke kan spores tilbage til det sociale medie, hvor linket er “bragt”.

“The second I saw this measure, my heart actually leapt (yes, I am that much of a data nerd). This was it! They’d found a way to quantify dark social, even if they’d given it a lamer name!”

Hvor meget trafik kommer der fra ‘dark social’?
Alexis undersøgte distributionen mellem forskellige sociale medier og ‘dark social’-trafik.

56,6% af trafikken kom fra sociale delinger, hvis kilde ikke kunne spores. Forskellige kilder, jeg har været forbi, taler om helt op mod 70-80%.

Alexis’ metodologi var at dele den trafik, der ikke havde nogen kilde i Chartbeat (som The Atlantic brugte) og dele den op i to to: Segment1 var dem, der landede på hovedsiden (theatlantic.com) eller faste temasider (fx theatalantic.com/politics); segment2 var dem, der landede på en anden side – typisk artikler.

Måske er ‘dark social’ godt nyt for social media-folk
At social media-trafik kan skrues op med en faktor 1,55 er jo dejlig læsning for social media-folk.

‘Hey, der er noget, vi ikke tidligere har kunnet spore, og det er ret meget, ergo er vores arbejde faktisk lige pludseligt blevet 1,55 gange mere værd”.

Det er selvfølgelig rigtigt, at links, der har været publiceret via en social media-kanal kan deles — og nok også bli’r delt i et vist omfang.

Via chat på Facebook. Eller sendt videre per mail. Eller delt i dm på Twitter (selvom Twitter hurtigt spamdømmer linkdelinger (det er i hvert fald min opfattelse).

Hvad kan man gøre for at måle den dark social-delinger?
Det nemmeste er at køre igennem en URL-forkorter og smække kampagnevariable på, én unik for hver deling for hvert sociale medie, hvis man vil være rigtig grundig. ‘Men hey, det hjælper jo ikke, hvis linket bli’r delt på et andet socialt medie eller via mail, vel?’ Korrekt.

Men man kan effektmåle ens deling og spore den tilbage til det medie, hvor linket blev delt i første omgang. Og på den måde vil effektmålingen jo ikke være grundlæggende anderledes en beregning af afledte effekter på fx betalte dark posts på Facebook.

Måske burde vi udvide definitionen af ‘dark social’
Alexis definerer ‘dark social’ som trafik. Trafik, der er vanskelig at måle. Men man kunne også med fordel udvide definitionen af ‘dark social’ til at dække alt det indhold på sociale medier, som ikke kan crawles / skannes / læses / indekseres.

Det, der foregår i lukkede grupper på Facebook, eller Linkedin. Eller som chat-besked på Facebook eller Twitter. Eller det, der foregår på old school-fora rundt omkring.

Det, der er i mørket. De samtaler, man ikke kan overvåge
Det er for mig at se det mest spændende. Det, der er i mørket. Og det, som alle de hersens social media tools ikke kan få adgang til.

Lidt a la Deep Web. Den del af internettet ingen som udgangspunkt kan se. Det anslås at være 4.000 til 5.000 gange større end ‘the surface web‘.

Et andet interessant spørgsmål: Hvor meget af det, der så bliver delt på den ene eller anden måde, bliver faktisk læst/vist.

Efterbemærkning [april, 2017]:
Alexis’ analyse af dark social sluttes af med et citat fra The Atlantics webanalytiker (datawiz, som Alexis kalder ham), Josh Schwarts:

“Only about four percent of total traffic is on mobile at all, so, at least as a percentage of total referrals, app referrals must be a tiny percentage,”

Hvis jeg læser det rigtigt, så er 4% f al trafik — eller måske “kun” social-trafik – via mobil. I dag er mere end 50% af alle sidevisninger på web fra mobil (Digiday: How Mobile Has Overtaken Desktop)

Man må sige, der er sket meget, rigtigt meget,  på fire år (med fare for at lyde som en gammel mand).

Backup til Amazons S3-netværk | WordPress

Skrevet den 25. december, 2012 – meget har ændret sig siden!

Har man én gang mistet værdifulde data, lærer man at tage backup. I midten af 90′erne mistede jeg hundrede vis ikke tusindevis af timers arbejde, da mit bulletin board system (BBS) NetLock  BBS blev ramt af en virus.

Læs mere om NetLock BBS her.
Continue reading Backup til Amazons S3-netværk | WordPress

What Is Social Media & Why Traditional PR Doesn’t Work

From the ARCHIVES. Written July, 2011.

What Is Social Media & Why Traditional PR Doesn’t Work — written July 2011.

What Is Social Media? And Why Traditional PR Doesn't Work.
What Is Social Media? And Why Traditional PR Doesn’t Work.


The Democratization of the Media Landscape

Numerous media experts have pointed out that we’re witnessing a democratization(1) of the media landscape.

Passive consumers have turned into active users and producers — and web 2.0 technologies enable everyone to cheaply or freely create their own media channel — Facebook profiles, blogs, podcasts, vlogs, microblogs.

Industrial media placed media power in the hands of few people — newspaper owners, broadcast companies, national radios. The democratization process leads to proliferation, which, in turn, leads to clutter.

Technorati analyses have shown that during a period of three months in 2010, 7 million blogs were created — the blogs contained 900,000 posts — and this generation of new media channels took place during one 24 hour period.

Also see: Marketing Needs Reinvention.

Socail Media & The Attention Economy
Attention has become a scarcity. If one subscribes to a mild kind of linguistic determinism, it could be argued that by changing how we communicate — and how information can be aggregated, syndicated, dissemminated & analyzed — we change society.

A McCann survey has shown that 83% watch video clips on a regular basis. 78% read blogs. 57% are members of social networks.

The percentage of RSS users has grown from 15% to 39% in a year. Podcast have become mainstream.

Darwinian Struggle for Attention
The Darwinian struggle for attention is taking place between the search engines, offering contextual and relevant results, the social networks, offering collaboration & social proof platforms, and the recommendation engines, offering powerful endorsement platforms.

Industrial Media
Writing writers
Limited number of media channels
Editorial control
High barrier of entry
Passive consumers
Expert proof
Expert intelligence

Social Media
Writing readers
Proliferation of media channels
Messages take on lives of their own
Low barrier of entry
Active user producers
Social proof
Collective intelligence

What Is Social Media?
“Social Media is the democratization of content and the shift in the role people play in the process of reading and disseminating information (and thus creating and sharing sontent). Socail Media represents a shift from a broadcast mechanism to a many-to-many model, rooted in conversational format.”(2)

Participation is marketing!
Participation is branding!
Participation is influence!(3)

Why Traditional PR Doesn’t Work

1) The PR firm doesn’t understand the product or technology
2) The PR firm is seen as a spinner, blocker, or gatekeeper to access the CEO /CTO/brain trust.
3) The PR firm hasn’t been properly trained on how to communicate with bloggers or Social Media.
4) The PR firm prefers working with a few big taditional media instead of lots of smaller online media and online channels.
5) The PR firm doesn’t understand SEO, SEM, widgets, blogs, tags, social networks, pictures, video, or other online and viral methods.
6) Most PR folks have no clue what the hell a TechMeme is.  (4)

(1) “What characterizes the networked information economy is that decentralized individual action – specifically, new and important cooperative and coordinate action carried out through radically distributed, nonmarket mechanisms that do not depend on proprietary strategies – plays a much greater role than it did, or could have, in the industrial information economy”

Benkler, Yochai (2006). The Wealth of Networks: How Social Production Transforms Markets and Freedom.

(2) Brian Solis: Putting the Public Back in Public Relations, 2009, p. xvii.

(3) Ibid., p. xix

(4) Dave McClure, Silicon Valley tech entrepreneur, quoted in (2), ibid., p. 10-11.

New Media Days 2010: Attention Is King

Fra ARKIVERNE. November, 2010.

New Media Days slog i morges dørene op for 750 forventningsfulde deltagere.

Tilhørere til New Media Days 2010
Vi står midt i en lavkonjunktur, og de traditionelle, industrielle medier befinder sig i en identitets- og indtjeningskrise.

Kube, New Media Days 2010
Med ekkoer af Dylan opsummerer programindledningen til New Media Days: You better start swimming, or you’ll sink like a stone!

Det blev en god dag med fornemme indspark fra new media-ikoner som Wired-stifteren Kevin Kelly

Kevin Kelly, medstifter af magasinet Wired
og topakademikere som Joseph Turow (University of Pennsylvania — med stumme h’er i human).

Joseph Turrow. Forfatter af: You the MediaEn del af debatterne var præget af de go’e gamle konflikter og skyttegravskrige mellem de traditionelle medier (fx de store dagblade), som insisterede på, at Distribution Is King, og repræsentanter for de sociale medier, hvor mange sværger til mantraet Content Is King.

Se også: Content Is King vs. Distribution Is Queen: Marketing Needs Reinvention.

Hvis indholdet er godt nok, og relevansen på plads, så er der håb forude.

Matt Locke fra Channel 4 talte om Attention Shapes og mediekonvergens.

Locke rådede til at lade være med at tænke i kanaler og platforme, men adressere opmærksomhedsbehov og tænke i orkestrering af opmærksomhedsmønstre på tværs af platforme.

Med et ekko af Davenport-klassikeren ‘The Attention Economy’ kunne man sige, at Attention Is King.



En del  mange kommunikations- og mediefolk forudsætter, at der er nogle til at konsumere det materiale, de producerer.

Sådan forholder det sig sjældent. Og den måde mennesker — dem, mange til sådan nogle konferencer kalder brugerne — i dag indtager information og underholdning på er ofte helt anderledes sekvenseret og fragmenteret.

Mere følger, når jeg har haft tid til at reflektere lid over sagerne…

Program for New Media Days 2010

Opmærksomhedsøkonomi: Når virksomheder går galt i byen — tre paradigmer i konflikt

Fra Arkiverne. 4. maj, 2010.

For en lille måneds tid siden havde jeg lejlighed til at reflektere over danske virksomheders måde at håndtere sociale medier på i forbindelse med et interview til medievaerk.

Den slags er altid farligt, for man ender hurtigt i en messiansk prædiken for transparens, ægte dialog og autentisk væren. Virksomheder skal tjene penge, til medarbejderne og til de direkte og indirekte ejere lyder det ofte omvendte mantra.

Der skal sælges, og der skal føres til marked.

Af og til går det godt online.

Men meget tit er det ligesom at virksomhed, produkt og dem, man gerne vil nå, er ude af sync. Budskabet opfattes forkert, og salgseffekten udebliver. Hvorfor?

Tre forståelser af markedsføring: Produktøkonomien, oplevelsesøkonomien og opmærksomhedsøkonomien

Min tese er, at virksomheder grundlæggende kan befinde sig inden for tre forståelsesparadigmer markedsføringsmæssigt: produktøkonomien, oplevelsesøkonomien og opmærksomhedsøkonomien.

De tre paradigmer har hvert deres historiske grundlag — og deraf afledte succeskriterier.

Mange virksomheder går galt i byen online, fordi de anvender principper og værktøjer, der passer til et paradigme på en modtagergruppe, der lever i et andet paradigme.

Den triadiske opdeling kan jeg se post festum gennemsyrede mine svar, som fås her i uredigeret form.

Hvad kendetegner danske virksomheders brug af nye/sociale medier pt. (særligt de danske bloggere)?

Set fra mit bord er vi i gang med at bevæge os fra en produktøkonomi over en oplevelsesøkonomi til en opmærksomhedsøkonomi.

Antallet af internetsider fordobles vist hver 10. måned. Vores indbakker flyder over med mails, vores Facebook-sider byder på stadigt flere nye events, billeder, videoer.

Den knappeste ressource – og måske derfor også mest værdifulde ressource — er opmærksomhed.

Det er mit indtryk, at en lang række virksomheder gerne vil være til stede online dér, hvor de kierkegaardsk kan møde mennesket, hvor det er.

Eller mere kommercielt tænkt: Dér, hvor det kan skabe meromsætning for virksomheden. På den lange bane i form af brand awareness – og på den korte bane med et konkret salg.

‘Display is a broken model’ — ‘spam mail’s har en højere clickthrough
Mange bruger penge på Adwords-annoncering, efter at bannerformen har vist sig at have lidt udfordringer (problemer) indbygget i sig.

Klikraten er nogle gange større for spam mails, end den er for bannere. Der er direkte afregning.

Klik -> overtalelse -> salg. Det er til at forstå og måle på: Penge ind i den ene ende og flere penge ud i den anden ende.

En maskine, hvor man propper hundrede kroner ind i den ene ende, og hvor der kommer 500 kroner ud i den anden ende vil alle nok gerne have stående i deres kælder. Og det kunne give råd til et fint stort hus.

Mange virksomheder – og foreninger, politikere og andet godtfolk – har prøvet kræfter med (corporate) blogs. Nogle – men ganske få – med held.

Jeg tror, mange virksomheder ønsker at knække koden – kommercielt.

Det er problematisk, for bloggere er skarpe til at aflure, hvem der henvender sig om hvad.

Jeg tror ikke, man skal tænke blogs som en ny marketingkanal i første omgang.

Hvis man vil ramme bloglæserne rent kommercielt, så kan en bedre ROI (Return On Investment) opnås ved at annnoncere på bloggene via AdSense eller affiliate-netværk.

Bloggere er ikke journalister
Mange går galt i byen ved at kontakte bloggerne på samme måde, som de kontaker journalister.

Eventuelt igennem eksterne pr-bureauer, hvorefter det så kan gå rigtigt galt.

Det virker ikke. For bloggere er ikke journalister, der er ansat til at skrive nyheder, reportager og analyser. De skriver møgpersonligt om emner, de brænder for.

Case 1 — Helvedes køkken
Et eksempel på en uheldig håndtering af blogosfæren er lanceringen af tv-programmet Helvedes Køkken på dansk, hvor man dels skrev meget upersonligt ud til mennesker, der brænder for at kommunikere møgpersonligt. Dels sendte alle hjem på tom mave.

Madbloggerne var inviteret til den første udgave af programmet, og man kunne næsten have sagt sig selv, at Wassim Hallal ville lukke køkkenet i raseri.

90% af onlineomtalen på madblogs – hvoraf nogen har 10 ganske flere læsere end Gastro.dk fx – er altovervejende negativ.

Case 2 — Roskilde Festivalens Blog The Feeling-kampagne

Et eksempel på en god tilgang til bloggeren kunne være Roskilde Fesstivalens initaitiv ‘Blog The Feeling’, der har modtaget opmærksomhed fra musikbloggerne – og skabt en ny platform for musikformidling i forbindelse med årets festival.

Her anskues bloggerne(s blogs) ikke som marketingskanaler, der skal sprøjtes reklamer udi.

De ses som selvstændige, tænkende og skrivende mennesker – hver med sit nichepublikum. Det er godt set, synes jeg, at invitere bloggerne med på samme vilkår som de traditionelle mediers journalister.

Kan du sige noget om udviklingen inden for samme? (kort ridset op: hvornår begyndte man se virksomheder agere aktivt i de nye medier? etc.)

For fire-fem år siden løb Balder Olrik fra GoViral døre ind for at fortælle virksomhederne om viral markedsføring.

Det vil alle have nu – det er billigt, det spreder sig som steppebrande. Men virker det?

Det er mit indtryk, at mange er bange for at komme for sent til den næste onlinefest.

Derfor investeres der mange penge i fx Facebook-annoncering.

Man klapper hinanden på ryggen, når man har fået 100 eller 1000 eller 10.000 fans.

Betegnelsen ’fans’ siger ret meget (og er vist i skrivende stund ved at blive ændret?).

Facebook-annoncering i den adskilte reklamesektion bærer ikke præg af, at mediet har slået ordentligt igennem. Man rammes for ofte af ukontekstuelle, irrelevante ting.

Bloggen blev erklæret død sidste år af FDIM’s afgående formand. For en måned siden kunne Jon Lund dog berette, at han tog fejl. Antallet af blogs var steget eksplosivt, og læserskaren fulgte med.

Nogle virksomheder ansætter linkbyggere til at skrive kommentarer til blog posts for at drive relevant trafik til virksomhedens hovedsite. Det tangerer spam.

Andre sender produktprøver til bloggerne i håb om at blive portrætteret.

Det kan give gode resultater. F

Men – husk at værke opmærksom på markedsføringslovens paragraf 4 (skjult reklame).

Hvordan kan virksomheder komme ind i kampen, når det gælder nye medier som eks. de danske modeblogs? (Hvilke forholdsregler skal de tage? etc.)

Der er desværre ikke nogen simple og entydige svar.

Det er meget afhængigt af, hvad man vil: Er det omtale, er det salg, er det brugerdreven innovation, man ønsker at styrke med sit onlinefokus?

Vil man lancere et nyt produkt, og satser man i den forbindelse på online-omtale? Eller er man et ventureselskab, der leder efter de bedste talenter?

I USA har Twitter længe været et stærkt redskab til rekruttering. Det begynder også at vinde indpas i Danmark. Så det afhænger af målet. Og måske skulle man vende det om – altså ikke, hvad kan bloggerne gøre for os, men hvad kan vi gøre for dem — samtidig med at vi som lige parter lærer noget nyt?

Så mit råd vil være at tænke over, hvad man vil opnå. Hvis man ”bare” vil sælge mere – så fokusér på andre modeller. AdWords, facebookannoncering, traditionel display.

Horisontalisering af magthierarkier & ekspertrollen til forhandling
De sociale medier nedbryder en lang række hierarkier. De har sat ekspertrollen til forhandling.

Det gør dem, der tidligere var passive modtagere til (potentielt) aktive producenter af indhold.

Har du nogen idé om, hvor udbredt det er, at danske virksomheder ansætter PR-folk specielt til at tage sig af sociale medier?

Jeg har været rundt og tale med en lang række af landets større pr-bureauer de seneste måneder. Mannov, Cohne & Wolfe, Hill & Knowlton blandt andet.

Vi har talt om blogs som medieplatform. Det er ikke mit indtryk, at der arbejdes strategisk med mediet. Men jeg kan tage fejl.

Hvad er forskellen på, om en virksomhed benytter sig af eksternt PR-bureau eller egen PR-enhed?

Jeg ser en tendens til, at der er ved at vokse en skov af social media-virksomheder frem.

Virksomheder, der for de bedstes af slagens vedkommende sætter sig for at forstå de sociale medier og rådgive om, hvordan virksomheder kan navigere hensigtsmæssigt. På dansk grund har SocialSquare længe arbejdet med vidensdeling, brugerdreven innovation og sociale medier i bred forstand.

Hvis jeg var marketingansvarlig, ville jeg overveje at komplementere mit PR-bureau med spidskompetencer inden for online medier. I hvert fald hvis jeg havde planer om at prøve kræfter med mediet på andre leder og kanter end AdWords og den slags.

Hvordan kan virksomheder bruge sociale medier (særligt blogs) i deres branding?
Brands er vel short cuts til beslutninger. Vi ser mængder af læskedrikke på hylden, men stikker instiktsikkert hånden frem efter cola’en. Eller pepsien. Ofte.

Man kan begynde med at være til stede online, lytte.

Monitorere, hvad der bliver skrevet online om ens brand.

På Twitter, på Facebook, via Infomedias tjenester.

Følge blogs, der handler om ens (produkt)område.

Forholde sig afventende lærende.

Ikke vade ind til festen og skrige: “Jeg sælger verdens bedste akvarier!”

Så måske stille og roligt opbygge ægte relationer til interessenter. Enten brugere eller opinionsdannere.

Det kræver kræfter. Og rene salgsfinter bliver hurtigt afluret. Vi er blevet gode til at gi’ opmærksomheden til dem, der fortjener den. Dem, der viser os interesse.

Måske skal man slet ikke være online, fordi det ikke passer til ens brand. 

Mentos var nogle af de første, der så en massiv gunstig effekt af online tilstedeværelse online. Mentos-reklamen ‘The Freshmaker!’ var ved at være en parodi på sig selv, men så kom mentos-fontænen – der blev viral, og hvis succes ledte til øget mersalg.

Opsummering: Produktøkonomi, oplevelsesøknomi, opmærksomhedsøkonomi

Jeg lagde indledningsvis ud med en tredeling: produkt, oplevelse og opmærksomhed.

De fleste virksomheder kaster sig ud i markedsføringstiltag, der er stærkt præget af produktøkonomien. Reklamen var skabt til at sælge. Smækre damer, der ikke kunne lade ungersvenden med en bestemt parfume i fred.

Brandet skal overtale forbrugeren til at købe.

Dem, der befinder sig i oplevelsesparadigmet – en tankemodus som har sin eget center ved fx Roskilde Universistet Center – arbejder med at skabe lækker kommunikation igennem fx eventsmarkedsføring.

En del af indsatsen overfor de danske bloggere har pt. denne karaktér: Brandet beriger brugeren med oplevelser af en unik karakter.

Opmærksomhedsøkonomien handler om at investere tid og engagement.

At give tid og opmærksomhed til dem, man ønsker opmærksomhed fra.

Dem, der kommer længst med de sociale medier, har indtil været dem, der forstår at navigere i dette felt.

Fra venturekapitalisten, der søger nyt talentmateriale ved at følge teknologidiskussioner mellem techfolk på Twitter, til Moods of Norway, der lærer, lytter og byder på lækkerheder på Twitter.

Brandet er nu på horisontalt niveau med brugeren, på godt og ondt.

Brand Value Chain – om brandpositionering

Fra ARKIVERNE. 8. maj. 2010.

Brand Value Chain — brandpositionering 

  • Filosofien bag Brand-management & The Brand Value Chain
  • Eksemplificering af brandbegrebet — Nike som brand
  • Om Brand Value Chain-filosofien
  • Det kan betale sig at investere brands, fordi
  • Litteratur om branding, brandpositionering & Brand Value Chain

Brandtriaden — brandpositionering, brandræsonans og Brand Value Chain
Man kan opdele brandingdisciplinen i tre underdiscipliner: Brandpositionering, brandræsonans & Brand Value Chain.

Brandpositionering er et af de ældste marketingprincipper.

Kongstanken er, at der ligger et enormt potentiale for værdiskabelse ved at differentiere sig fra konkurrerende virksomheder.

I dag opfattes brands af mange som relationelle — Nike-brandet sammenlignes med Adidas-brandet, der sammenlignes med Patrick-brandet, der sammenlignes med Fila-brandet, for et nævne et par eksempler (Jf. Wittgensteins spiltænkning).

Et brand består derfor udover de kerneværdier, firmaet bag brandet aktivt prøver at tilskrive det gennem marketing- & PR-tiltag, af en række værdier, der defineres relationelt og komparativt.

Det er et almenmenneskeligt karaktértræk, at vi ræssonnerer og definerer tegn, betydning og os selv igennem sammenligninger.

Eksemplificering af brandbegrebet: Nike som brand
Hvis man tager Nike som eksempel, består brandet af en række mentale repræsentationer af kernebegreber så som: Tøj – Sko – Sport – Topatleter – Empowerment, Teknologi, Tennis – Basketball – Løb – Michael Jordan – Innovation – Air-teknologi – Kvalitet – Coolness -Amerikansk.

Nike vs. Reebok
Nogle af begreberne gælder også andre brands, fx deler Nike og Reebok kernebegreberne komfort og stilfuldhed (fra en amerikaners perspektiv, i hvert fald), mens Nike adskiller/differentieer sig ved begreberne teknologi (air-teknologien) & Empowerment.

Adidas
Adidas-brandet har længe signlaeret street credibility — Run DMC udgav sågar et hip hop-track med titlen Me, and my Adidas — men presses nu af Nike, som mange yngre har taget til sig.

Nikes Soccer Tape-kampagne fra 2004 indeholdt ikke celebmateriale, men fokuserede på guerilla-style soccer, der markedsføringsmæssigt må siges at være gået rent ind hos diverse multikulturelle subsegmenter (fx Latino-segmentet, der er kendt for deres passion for fodbold).

En ledende medarbejder fra bureauet bag kampagnen, Cingular, udtalte: “A way to reach the domestic Hispanic market, which is widely regarded as having some of the most passionate soccer fans in the world.”), så det var en kalkuleret strategi.

Det er et stort segment, og broadcasting-kanaler som Fox &  Univision har sat mere og mere soccer på programmet.

Adidas valgte en mere traditionel strategi i forsøget på at dominere det amerikanske soccer-segment — Adidas indgik sponsorsamarbejde med The Major League Soccer Association of America — med et budget på 150 millioner dollars.

Om Brand Value Chain-filosofien
Brand Value Chain-filosofien bygger på den grundlæggende præmis, at et brands værdi er større en summen af produkter, der kan produceres og sælges over tid. Nøglen er multiplaktionsfaktorer — fx viste undersøgelser af pc-markedet i midten af 90’erne, at folk var villige til at betale 2-3 gange mere for en IBM-computer ift. en til computer fra HP eller Dell.

Produkter er materielle og kvantificerbarbare brands er immaterielle og svære(re) at kvantificere. Ikke desto mindre foretages der hyppigt brandværdiestimater.

Som det grafiske diagram over Brand Value Chain’en ovenfor illustrerer, er brandets værdi dels baseret på en række traditionelle markedsøkonomiske paramtre: aktiepris, price/earning-ratio og graden af markedskapitalisering, andelen af markedsdele, overskudsraten, osv. — men også en række forbunde størrelse af mere symbolsk værdi, primært lokaliseret i og omkring forbrugerne: opmærksomhed, associcationer, opfattelser, tilknytning og reaktions-/købsaktivitet.

Man kan sige, at den immaterielle værdi et brand har er en direkte afspejling af markedets (herunder investorernes) forventninger til fremtidig indtjening.

Det kan betale sig at investere i brandudvikling, fordi

1. Stærke brands kan ofte kræve højere priser for en vare eller en ydelse
2. Et stærkt brand medfører højere grad af forbrugerloyalitet
3. Stærke brands har åbningsmuligheder til nye markeder qua deres veletablerede status i forbrugernes bevidsthed (spin-off-/-synergieffekt)
4. Stærke brands dømmes mindre hårdt ved fejltagelser (for det meste, det omvendte ses også, fordi der sker et forventningsbrud)
5. Stærke brands har ofte en højere ROI (return on investment) ved marketing- og pr-kampagner

Litteratur om branding, brandpositionering & Brand Value Chain

How Brands Become Icons: The Principles of Cultural Branding, Holt, 2004.

Best Practice Cases in Branding: Lessons from the World’s Strongest Brands , Keller, 2008.

Branding New York: How a City in Crisis Was Sold to the World , Greenberg, 2008.

Obsessive Branding Disorder: The Business of Illusion and the Illusion of Business , Conley, 2008.

The Pirate’s Dilemma: How Youth Culture Reinvented Capitalism , Mason, 2008.

Se også: Opmærksomhedsøkonomi: Når virksomheder går galt i byen.

Medierevolution — eksplosiv stigning i mennesker, der læser blogs

Blogpost fra ARKIVERNE: Skrevet maj, 2010

“Din rolle, kære blog, er udspillet. Den fakkel af energi og innovation, du så stolt bar, er taget fra dig. Magien er væk. Det er ovre. Forbi.” (Jon Lund, maj, 2009, kilde).

Onsdag d. 27. maj 2009 erklærede Jon Lund,  afgående formand for Foreningen af Danske Internetmedier, FDIM, at bloggen var død. Facebook havde dræbt den.

Allusionen i titlen var til 80’er-hittet Video Killed The Radio Star.

I går bragte Jon Lund en opdatering til det oprindelige indlæg. Han havde taget fejl: Blogmediet var faktisk i eksplosiv vækst. Og lige så var læserskaren.

Bloggen lever & Facebook er et uproduktivt mulddyr

Da Jon Lund postulerede bloggens nært forestående død, erklærede jeg mig uenig i et åbent brev.

[2017: Jeg kan desværre ikke genskabe posten, der er forsvundet, da jeg nedlade min blog på blogspot.com. Don’t build on rented land!]

Facebook har siden åbnet sin arkitektur noget, og det går i den rigtige retning.

Men linksystemet er stadig no follow-baseret. Og den slags bryder mange indholdsproducenter sig bare ikke om. Med god grund.

Man kunne næsten argumentere for, at den slags walled gardens er direkte i strid med, hvad man kunne betragte som internettets differentia specifica: linkstrukturen.

Den danske blogosfære 2009/2010
Jon Lund har analyseret udviklingen i antallet af såvel blogs som læsere af blogs. Desværre dækker analysen kun blogs, der er hosted på fire proprietære platforme: WordPress.com, blogspot.com, blog.tv2.dk og urbanblog.dk.

Danske blogs hostet på de to største blogplatforme, wordpress.com eller blogspot.com, blev læst af 472.000 mennesker i januar.

I 2009 var antallet af læsende brugere vokset til små 900.000, hvilket Lund betegner som en medierevolution.

Hvad med resten af blogosfæren?


Analysen er interessant, men jeg synes, det er ærgerligt, at den ikke indeholder statistik for alle de blogs, der ikke er at finde på de proprietære blogplatforme.

Hvis man fx kigger på bloggentop.dk, fremgår det tydeligt, at de største blogs (i betydningen de blogs, der læses af flest unikke brugere) ligger på egne domæner.

Dette gælder fx slagtenhelligko.dk, som læses af omkring 4.000 mennesker dagligt — eller copenhagenstreetstyle.dk, der læses af mellem 2.500 og 4.000 unikke brugere hver eneste dag!

Projektive beregninger?
Projektive beregninger, der byggede på en korrelation mellem data fra tilgængelige statistikker for blogs på wordpress.com- og blogger.com-domæner vil kunne give et praj om, hvor mange mennesker, der faktisk læser blogs i Danmark.

Platformen som differentia specifica — fornuftigt?
Man kan også argumentere for, at det måske ikke er så fornuftigt at kalde alt, der bli’r hostet på wordpress.com og blogger.com for blogs.

Der kan også være tale om fx aggregerede lister over mp3-downloads, og omvendt kan ting og sager, der kører på WordPress-platformen,  sagtens have karaktér af noget andet end det, vi normalt forstår ved en blog. Snyd.dk, der er nr. 1 på blogtoppen.dk, kører fx på WordPress, men de færreste vil karakterisere sitet som en blog.