Fra Odense Kommunes afslag på at bruge Google Apps til Google Analytics
Stort set alle onlinefolk kender den standende diskussion mellem Odense Kommune og Datatilsynet. Kernen i problematikken er, at Odense Kommune gerne vil anvende Google Apps til en række forskellige formål, men Datatilsynet siger no can do, der er tale om personfølsomme oplysninger, og de kan ikke lagres i et mere eller mindre uspecificeret cloud-setup som Googles. Et setup, der højst sandsynligt er underligt The Patriot Act, der giver amerikanske myndighedsorganisationer ret til at få udleveret datasæt på baggrund af formodet mistanke.

Men hvordan forholder det sig med danske virksomheder, organisationer, politiske partier og offentlige myndigheders brug af webanalyseværktøjet Google Analytics?  Det satte jeg mig for at undersøge ved at skrive til Datatilsynet for et lille halvt års tid siden, og nu foreligger svaret (Google Analytics: Lovligt eller ulovligt ifølge Datatilsynet).

Det handler ikke om cookies (for now)
Cookieproblematikken springer vi henover; det er Erhvervs- og Vækstministeriet, der ta’r sig af den slags spørgsmål. I høringssvaret studsede jeg over, at jeg er den første, der har rejst spørgsmålet. Google Analytics gennemsyrer den danske webverden, og det undrer mig, at fx Enhedslisten, der tidligere har udtrykt skarp skepsis over for IT- & Telestyrelsens brug af Google Analytics ikke har rådført sig med Datatilsynet.

Hvordan fortolker du informeret samtykke?
‘Informeret samtykke’ lyder i høringssvaret til at være et krav. Hvordan fortolker I det begreb? Ved alle, der surfter det danske web, at der trackes på livet løs med Google Analytics, Adform, Userreport og andet godt? Eller skal der en privacy policy på sitet til? Eller skal der et lille fint symbol i toppen af bunden, som FDIM (Foreningen af Danske Interaktive Medier) vist har foreslået som løsning.

Læs også: Problematisering af GA ud fra et forretningsmæssigt perspektiv.