permalink

6

Meltwater Buzz & monitorering af sociale medier

Medierevolutionen, hvor ord, tanker billeder og netværksforbindelser i fortsat stigende omfang er rykket fra en offline-verden (med tilhørende industrielle medier: avis, radio, billboards) til en online-verden, har medført vanskeligheder for virksomheder, der ønsker at monitorere deres omdømme.

meltwater-buzz-seminar-overvaagning-sociale-medier

Fra presseklippere i kælderen til intelligente agenter online
Tidligere havde man en fast stab af presseklippere, der årvågens gennemgik dagens avisudgivelser fra morgenstunden og klippede omtale af virksomheden eller institutionen ud.

Jeg mindes at studse over et jobopslag, hvor et ministerium søgte sådanne presseklippere for 10-15 år siden.

En række af de traditionelle, industrielle medier er gået sammen om at lancere betalingssystemer, hvor presseovervågning kan automatiseres via såkaldte intelligente agenter, som typisk ikke er synderligt intelligent, men dog gode til at finde det, de sættes til at søge efter. Det kunne være et firmanavn, et produktnavn eller navnet på en person, fx virksomhedens administrerende direktør.

Læs også: Hvad er sociale medier? 

Men med online medierne kniber det. Antallet af kanaler vokser dagligt, og en del af medieplatformene fungerer som Walled Gardens, hvor kun medlemmer har adgang (det kunne være lukkede diskussionsfora, det kunne være lukkede Facebook-grupper, det kunne være lukkede mailinglister).

Der er selvsagt et stort videns- og handlingsbehov for at monitorere, hvilken omtale ens virkomshed modtager online. Dels for at kunne vejre ens brandværdi og brandassociationer. Dels for at kunne gå i direkte dialog med såvel rosende som kritiske stemmer.

Antallet af værktøjer er stigende. InfoMedia har deres værktøjer; Meltwater deres; Platformen Radian6 deres.

Kundeseminar v. Meltwater Buzz
Meltwater inviterer på onsdag deres kunder til seminar omhandlende den seneste udvikling på området set fra deres perspektiv. Det ser interessant ud, men jeg har desværre ikke mulighed for at deltage. Dels er jeg ikke kunde; dels er jeg i London til Omnitures EMEA Summit.

Men udviklingen er interessant, og jeg tror, vi vil se en bevægelse hvor webanalyse, herunder monitorering af sociale / online medier, i stigende omfang flyder sammen med klassiske Business Intelligence-discipliner. En udvikling jeg hilser velkommen.

meltwater-buzz-seminar-overvaagning-sociale-medier-2

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)
Meltwater Buzz & monitorering af sociale medier, 10.0 out of 10 based on 1 rating

6 Comments

  1. Jeg har testet MeltWater – og tror ikke engang jeg ville bruge det hvis det var gratis.

    Der findes et hav af værktøjer der gør det langt bedre – værktøjer der koster langt mindre.

    Mange af de store som MeltWater og Radian 6 koster kassen – og jeg mener kassen. Med bare en lille smulde snilde, kommer du meget længere med en række af de andre tools.

    MeltWater imponerede mig ikke.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  2. Kære Potter!

    Tak for indspark på Meltwater Buzz. Ved du, om det stadig bygger på Alterian M2 som kerne?

    Radian6 har jeg haft i kikkerten noget tid i forbindelse med en konsulentopgave før en større dansk organisation, men jeg har endnu til gode at eksperimentere med det.

    Avinash (forfatteren til Webanalytics an Hour a Day) har et mantra om 10% software, 90% brainpower. Det er mit indtryk, at mange tror, at værktøjerne alene gør en stor forskel.

    Derudover er jeg lidt kritisk overfor, hvor godt de performer på det danske sprogområde.

    Hvad vil du anbefale af værktøjer?

    Alt godt,

    Kasper

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)
    • Hej alle

      Spændende debat. Det er rigtigt fint at man tester alle mulighederne der findes på markedet. Det er jeg absolut enig i. Det findes jo rigtigt nok en jungle af gratis såvel som betalingsværktøjer derude, og et værktøj passer måske godt til en organisation mens en anden organisation har andre behov….

      @Potter: Jeg er ked af at høre om din oplevelse med Meltwater Buzz. Vi arbejder løbende og har ca. en produktopdatering om måneden. Og derfor..

      @Kasper: Først, stor tak for omtalen! Vi arbejder nu med en helt egen udviklet platform, som giver en forbedret mulighed for at tilpasse os forskellige markeder og har derfor ikke længere partnerskab med Alterian SM2.

      Rigtig god aften til de herrer!

      Alt godt
      Jan

      VA:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
      VA:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0 (from 0 votes)
  3. Jeg prøvede også Meltwater Buzz (efter at have prøvet at overtale deres speedsnakkende, stressbold-kværnende sælger) og ikke engang om de gav mig penge ville jeg bruge det.

    Problemet med monitoreringsværktøjer er at de fleste aktivt filtrerer danske resultater fra, medmindre man kan tilvælge dansk som sprog (og her går det også sjældent godt). Radian6 var også helt håbløst og blev slået med flere længder af http://www.socialmention.com/ der i øvrigt er gratis (ved Radian6 måtte jeg først få et login efter jeg sad i halvanden times webinar…). Selvom SocialMention gør hvad de kan for at få så engelske resultater som muligt kan man godt finde noget dansk hist og pist – det går bare allerfandens langsomt.

    Og her er så humlen: Det eneste værktøj jeg har testet der virker på dansk er Malmö-baserede Notified (http://www.notified.com). Jeg lavede en test på ordet “pension” der jo gør sig fint på en række sprog, og bortset fra en enkelt svipser hist og her (ud af mange tusinde) fandt den kun danske resultater.

    Den anke jeg har ved Notified er at det er en smule dyrere end man måske umiddelbart er villig til at betale, men de har funktionalitet der overlapper med Infomedia etc., så hvis man i forvejen betaler en del for den overvågning kan man med kæmpe fordel migrere til Notified og få mere for de samme penge.

    (Disclaimer: Jeg arbejder ikke for Notified og har ingen aktiver i det. Jeg har testet det som en del af mit arbejde i 1508 og det er derigennem jeg har nået konklusionen ovenfor. Dog er der stadig en oplagt mulighed for en dansk startup for virkelig at slå igennem på det her felt…)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  4. Kære Potter,

    Jeg kunne også rigtigt godt tænke mig at vide hvad det er for nogle værktøjer du anbefaler, for jeg har testet både Meltwater Buzz og Radian 6 og syntes det er super gode værktøjer, og har tilsyneladende et helt andet begreb af hvad “kassen” er end du har. :/ Syntes dog at Meltwater Buzz er langt mere brugervenligt med nogle fede bearbejdingsfunktioner i ammenligning med Radian6

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  5. Pingback: [dk] En lille note om social media monitorering, værktøjer og strategi – marks.dk

Leave a Reply

Required fields are marked *.