New Media Days 2010: Attention Is King

Fra ARKIVERNE. November, 2010.

New Media Days slog i morges dørene op for 750 forventningsfulde deltagere.

Tilhørere til New Media Days 2010
Vi står midt i en lavkonjunktur, og de traditionelle, industrielle medier befinder sig i en identitets- og indtjeningskrise.

Kube, New Media Days 2010
Med ekkoer af Dylan opsummerer programindledningen til New Media Days: You better start swimming, or you’ll sink like a stone!

Det blev en god dag med fornemme indspark fra new media-ikoner som Wired-stifteren Kevin Kelly

Kevin Kelly, medstifter af magasinet Wired
og topakademikere som Joseph Turow (University of Pennsylvania — med stumme h’er i human).

Joseph Turrow. Forfatter af: You the MediaEn del af debatterne var præget af de go’e gamle konflikter og skyttegravskrige mellem de traditionelle medier (fx de store dagblade), som insisterede på, at Distribution Is King, og repræsentanter for de sociale medier, hvor mange sværger til mantraet Content Is King.

Se også: Content Is King vs. Distribution Is Queen: Marketing Needs Reinvention.

Hvis indholdet er godt nok, og relevansen på plads, så er der håb forude.

Matt Locke fra Channel 4 talte om Attention Shapes og mediekonvergens.

Locke rådede til at lade være med at tænke i kanaler og platforme, men adressere opmærksomhedsbehov og tænke i orkestrering af opmærksomhedsmønstre på tværs af platforme.

Med et ekko af Davenport-klassikeren ‘The Attention Economy’ kunne man sige, at Attention Is King.



En del  mange kommunikations- og mediefolk forudsætter, at der er nogle til at konsumere det materiale, de producerer.

Sådan forholder det sig sjældent. Og den måde mennesker — dem, mange til sådan nogle konferencer kalder brugerne — i dag indtager information og underholdning på er ofte helt anderledes sekvenseret og fragmenteret.

Mere følger, når jeg har haft tid til at reflektere lid over sagerne…

Program for New Media Days 2010