Olivado-konkurrencen, der kørte af sporet

Kommentar afgivet på en blog om branding og pr — handler om en konkurrencen Olivado lancerende for et par måneders tid siden. Jeg tænkte, at ordene kunne have bred interesse, så jeg tillader mig at genposte her.

olivado-konkurrence-madblogs-danmark


Læs originalindlægget her: Opskriftskonkurrence på vildspor.

Kære Rikke!

Du skal have mange tak for en interessant, aktuel og velvinklet artikel om Olivado-konkurrencen.

Jeg ved, at rigtigt mange virksomheder og pr-konsulenter tøver med at lancere social media-initiativer rettet mod bloggermiljøet, fordi bølgerne hurtigt går meget højt. Vi vælter os i passion, og logos-appel hjælper sjældent det store, når diverse initiativer er ved at køre af sporet.

Der var et par fodfejl i forbindelse med lanceringen af Olivado-konkurrencen, og det var uheldigt, men jeg tror meget få kunne have forudsagt den lettere usmagelige fløjkrig, og så alligevel.

Stemmesystemer, der kan games, bli’r gamet. Det ved man, hvis man rodet med onlinemedier rettet mod disse segmenter.

Det ville have været smartere at lade et professionelt dommerpanel afgøre, hvem der vandt, synes jeg. Måske også mere retfærdigt taget i betragtning, at der er meget stor forskel på antal læsere de forskellige blogs imellem.

Men man valgte nok det andet approach for at højste lidt viral effekt. Og det viste sig at være et dobbeltsidet sværd, der var svært at styre.

For mig at se er den overordnede taber Olivado og den danske madbloggersfære.

Der indkom utroligt få opskrifter — og som jeg ser det, er det generelle niveau ikke synderligt højt. Min sammenligningsparamenter er tilsvarende internationale opskriftkonkurrence.

Interaktionen med brandet har handlet 97% om at vinde — koste hvad det ville.

Madbloggerne og madbloglæserne fremstår post festum som en kedelig flok snydere og gamere.

Eftermælet på nettet, når man søger på Olivado, er også ret blakket.

For mig at se bekræfter konkurrencen min opfattelse af, at opmærksomhed er den knappeste ressource i verden. Brands har en tedens til at tro, at hvis de stiller et rum til rådighed for brugergenereret indhold, så kommer der nok nogen og fylder det fornuftigt ud. Særligt hvis der er lidt penge involveret. Sådan går det nogle gange, men ikke altid.

Hvis målet har været at vise den danske madblogosfæres diversitet og udbuddet af lækre opskrifter, så har konkurrencen i den grad fejlet i min optik.

Hvis målet har været at udbrede kendskabet til Olivado-olie — og sætte brandet i et positivt lys, så har konkurrencen også fejlet.

Alt godt,

Kasper Bergholt

Læs også: Danmarks bedste madblogger & Viskalspise/FDB: Danmarks bedste madblog = Danmarks mest folkelige madblog.

VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 0 (from 0 votes)

No related posts.

This entry was posted in olivado, olivado konkurrence and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>