Open AdExchange-eksperimenter på Politiken.dk

Inden for optimering af Adsense-annoncer har der længe stået en kamp mellem to lejre: Dem, der går ind for at lade reklameblokkene smelte så meget sammen med sidens design som muligt, og dem, der går ind for at opretholde så kontrastrige reklameblokke som muligt.

openadexchange-eksperiment-politikenI dag faldt jeg over følgende OpenAd Exchange-reklameblokke på Politiken.dk. Jeg mindes ikke at have set den farveskala i brug tidligere. Det vidner måske om, at de store onlinemedier i den grad afsøger grænserne for, hvad der kan lade sig gøre — og hvad der skæpper mest i kassen.

Læs også: Hvad er mobile apps? Og hvad skyldes den store interesse for mobile apps?

Hvad er Open AdExchange?

Trone Kleivane, CEO, Open AdExchange, Morten Hother Sørensen, TDC, Tim Fank Andersen, in2media

Yderst til højre Tron Kleivane, CEO, Open AdExchange; til venstre Morten Hother Sørensen, TDC; Midtfort Tim Fank Andersen, in2media

Open AdExchange er et forsøg på at bryde Googles monopol for kontekstuelle reklamer, “Open AdExchange delivers real time contextual matching of ads and content”.

Kontekstuelt vil sige, at reklamerne sigter mod at tilpasse sig den tekstlige sammenhæng, som en bruger vil befinde sig i. Læser man om ejendomme i luksusklassen, vises måske en reklame for dyrt interiør eller ejendomsmæglere i samme geografiske område, som man selv befinder sig.

At gøre sig lystig over dårlige kontekstuelle matches er nærmest en folkesport, men ofte kan man diskutere, hvor godt de reklamer, der vises, matcher en hjemmesides indhold. Ovenfor læste jeg fx om børnesoldater i Congo.

Det digitale håndslag?
I forbindelse med årets New Media Days var CEO for Open AdExchange Tron Kleivane inviteret til paneldebatten Det digitale håndslag sammen med Tim Frank Andersen (In2media) og Morten Hother Sørensen (TDC), hvorfra billedet ovenfor stammer. Jeg håber at kunne bringe debatten som video, når den er klar kombineret med lidt kommentarer.

Google omsætter for omtrent 1 milliard
Men målet var at skitsere, hvordan medieaktører fremadrettet kan skabe en fornuftig indtjening på indhold. En svær og standende disciplin og diskussion. CPM-priserne for bannerannoncring rasler ned, samtidig med — set fra mediebranchens perspektiv — at internationale aktører (særligt Google) støvsuger det danske marked for annoncekroner.

New Media Days 2010: Morten Høster Sørensen, Tim Frank Andersen, Tron Kleivane

New Media Days 2010: Morten Hother Sørensen, TDC, Tim Frank Andersen, In2Media, Tron Kleivane, Open AdExchange

TDC’s Morten Hother Sørensen mente ikke overraskede, at teleselskaberne sidder med en stor del af løsningen i form af muligheden for at kunne etablere en fællesbetalingsform til håndtering af mikrobetalinger for indhold (fx ip-billing).

Læs også: New Media Days 2010 med Kevin Kelly, Wired.

VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 0 (from 0 votes)

No related posts.

This entry was posted in annoncering, online annoncering, open adexchange and tagged , , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>