Humanitærwikien er netop blevet opdateret med et nyt land, nemlig det borgerkrigsramte Sri Lanka, hvor regeringstropper og tamilske separatiser kæmpede om magten mellem 1983 og 2009. Du kan også om Folkekirkens Nødhjælps humanitære indsats i landet her.

Presseklip om Sri Lanka
“Det gælder palæstinensere og det gælder tamiler. Vi ved, at nogle har været aktive i terror-organisationer i hjemlandet. Og når vi i Danmark har modtaget dem, bevarer de kontakten med disse organisationer. Vi ved, at de Tamilske Tigre har repræsentanter i Danmark “, sagde Uffe Ellemann-Jensen. Det var 300- overvejende kvinder og børn- der på grund af nedprioriteringen ikke kom til Danmark i 1987 og 1988. Det var den nærmeste familie til tamiler, der allerede havde fået opholdstilladelse. Oprindeligt arbejdede Justitsministeriet med at hjemsende 3.000 tamiler til Sri Lanka efter fredsslutningen i 1987. De blev aldrig hjemsendt. Ellemann rejste også tvivl om nedprioriteringen overhovedet var ulovlig. Ninn-Hansen har forklaret, at han i december 1987 gav et direktiv om, at tamil-sagerne skulle nedprioriteres administrativt. “Selv “om jeg havde fået det at vide på det tidspunkt, ville jeg ikke have reageret. Det var jo i overensstemmelse med vores holdning. Jeg var gået ud fra, at det var lovligt. Og det ved vi jo endnu ikke, da den eneste dom, der hidtil er fældet i denne sag, er ordvalget i Ombudsmandens redegørelse “, sagde Uffe Ellemann-Jensen. ”
Kilde: Uffe: Tamilske terrorister i Danmark, BT, 1991

“Nedprioriteringen var i orden på grund af manglende ressourcer og på grund af de forbedrede forhold på Sri Lanka. Talen skulle afværge en kommissionsdomstol mod Ninn-Hansen. Det lykkedes for Schlüter ved at tage et med-ansvar tamil-sagen og ved at tage ombudsmandens kraftige næse til efterretning. Men Schlüter fortalte ikke alt. “Statsministeren vidste, at der ikke lå ressource-problemer bag. Statsministeren vidste, at der var tale om 300 person-sager. Og statsministeren vidste, at nedprioriteringen alene var Ninn-Hansens beslutning “, sagde Johan Reimann til retten. Schlüters departementschef Peter Wiese har tidligere forklaret, at den fulde sandhed først gik op for Statsministeriet efter folketingsdebatten. a. vidste statsministeren ikke, hvor graverende sagsbehandlingen og antallet af sager var.”
Kilde: Schlüter talte mod bedre vidende, B.T., 1991

“ Lissa Mathiasen er det første vidne, der under vidneansvar, direkte har forklaret, at Erik Ninn-Hansen intet fortalte om de politiske mord. “Det Ninn-Hansen fortalte, lød meget rosenrødt. Han fremhævede, at Udenrigsministeriet og Flygtningehøjkommissariatet mente, der var ro i Sri Lanka. Vi havde en situation, hvor man måtte forvente, at tamilerne ville hjem. Derfor sagde Ninn-Hansen, at det var helt urimeligt at tage tamilernes ægtefæller og børn herop til Danmark, når de alligevel ville tilbage til Sri Lanka. Det, der gjorde størst indtryk på Lissa Mathiasen, var dog noget helt andet. “Jeg var overrasket og forvirret, da det viste sig, at det hverken var SF eller S, der havde stillet samråds-spørgsmålet. Både under og efter mødet undrede jeg mig over, hvad grunden var til, at vi skulle have det samråd “, sagde Lissa Mathiasen. Samråds-spørgsmålet blev stillet af Grethe Fenger Møller, kons., på Erik Ninn-Hansens opfordring. En måned efter mødet meddelte ombudsmanden det undrende retsudvalg, at han på grund af mødet måtte trække sig ud af sin undersøgelse af tamil-sagerne.”
Ninn tav om politiske mord, B.T., 1991