permalink

4

Surftown og CloudLinux

Den 16. december meddelte den danske hostingleverandør Surftown, at man fremadrettet vil anvende CloudLinux for at sikre en mere stabil drift af webhotellerne.

Surftown betegnede opgraderingen som den største i virksomhedens historie.

Hvorfor har Surftown valgt CloudLinux?
Men hvad er CloudLinux? Hvorfor har Surftown valgt Cloudlinux? Og hvorfor har det ikke tidligere været muligt at sikre hver enkelt webhotelbruger dedikerede, afgrænsede, ressourcer?

Hvad er CloudLinux?
CloudLinux er en kommerciel linuxdistibution, der er designet til at løse en række udfordringer webhostingleverandører ofte står med. Traditionel shared hosting har opereret med én bruger til afvikling af samtlige scripts på serveren.

Læs også: Hurtigt webhotel.

Det har således ikke været muligt at sikre en fast ressourcepulje per webhotelkunde. En kunde, hvis installation af den eller den anden grund løber løbsk — eller modtager en pludselig og voldsom trafikbelastning — kan lægge et hele webhotel ned.
Besøg også: Server-Cloud.dk — kunsten at få det bedste ud af cloud computing.

Med mellem 200 og 2000 webhotelkunder per server er det selvfølgelig ikke synderligt hensigtsmæssigt.

CloudLinux-distributionen sigter mod at løse dette problem ved at tilbyde en isolerede ressourcebobler for hvor mange cpu-ressourcer, en enkelt bruger kan anvende. I/O og ram-isolation er i støbeskeen også. Navnet på teknologien er LVE — Lightweight Virtual Environment, og forhåbningerne er store.

På sin vis er det uforståeligt, at den slags teknologi ikke har været tilgængelig før nu i et bredere omfang.

Illustration: Cloud-løsninger vs. VPS. Creative Commons: Karindalziel.

Illustration: Cloud-løsninger vs. VPS. Creative Commons: Karindalziel.

VPS-markedet stiller krav om dedikerede ressourcer
En del af forklaringen kan være, at markedet for VPS-løsninger (Virtual Private Servers) har gjort forbrugerne opmærksomme på, at det er muligt at købe løsninger med dedikerede, afgrænsede ressourcer. Noget, der også er kongstanken, bag cloud hosting, hvor modellen føres helt til ende: Man betaler basalt set kun for de ressourcer, man bruger og mængden af ressourcer kan skrues op og ned efter behov.

Læs også: Cloud-webhoteller fra Meebox.

Er der andre hostingudbydere end Surftown, der tilbyder CloudLinux-løsninger?
På det danske marked er jeg kun bekendt med Meebox.net. Men der kan være flere?

Jeg håber på at kunne samle en liste over internationale webhostingleverandører, der tilbyder CloudLinux-hosting inden længe.

Andre fordele ved CloudLinux
CloudLinux er kompatiel med backup-softwaresuiten R1Soft.

Læs også: Cloud-teknologi i en dansk kontekst.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)

4 Comments

  1. Der er webhoteller hvor hvert hotel reelt kører i en mini VPS med skalerbar resourcepool.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  2. Hej Kim!

    På det danske marked? Hvilke(n) platform anvendes til virtualiseringen? CloudLinux er vel tæt på det setup, du beskriver?

    Alt godt,

    Kasper

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  3. Det er noget vås at skrive “Cloud løsninger vs. VPS” begge ord er mere eller mindre nogle buzzwords som ikke har nogen klar definition.

    Derudover passer det ikke at CloudLinux er noget nyt, stort og revolutionerende, den slags styring som du nævner (resourcekontrol og diskforbrug) har været mulig de sidste mange år, personligt er det noget jeg har kørt med i produktion 7 år cirka.

    Og nej du kan ikke sammenligne CloudLinux (som det står beskrevet her) med hosting på egen server (virtuel eller ej) derfor virker dit blogindlæg allermest af alt som et forfejlet forsøg på at promovere Surftowns webhoteller, det ville give mening hvis der var affiliatelinks på din side, men det er der ikke, hvad er formålet så?

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  4. Kære Mike!

    Tak for dit indspark. Jeg er enig med dig i, at såvel ‘VPS’ og ‘cloud’ er præget af buzz. Men at kalde det decideret vås, synes jeg måske er at stramme skruen en tand eller to for meget.

    Wikipedia har gode opslag på begge ord, og nomenklaturen er også nogenlunde klar på branchefora som fx Webhostingtalk.

    Du har ret i, at kernekomponenterne — ressourcestyring på cpu-fronten — ikke i og for sig selv er nyt og revolutioneren, men det er nyt, at den slags fås i hostingpakker ned til 2 til 9 kroner på de danske marked. Det har ikke været muligt indtil Surftown og Meebox lancerede deres løsninger inden for de sidste 6 måneder.

    Der er stor forskel på en dedikeret, fysisk server og både VPS- og cloudløsninger. Det er vi enige om. Men hvorfor synes du ikke, det gi’r mening at sammenligne VPS- og CloudLinux-løsninger? Begge dele baserer sig på en opdeling af ressourcer med diverse ratioer og schedulings af ressourcer. I budgetsegmentet er CloudLinux interessant.

    Jeg siger jo ikke, at der er tale om samme teknologi, men sammenligner produkttyperne.

    Alt godt,

    Kasper

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)

Leave a Reply

Required fields are marked *.