permalink

2

Case: UnoEuro eller: At tjene fornuftige penge online

Mediebranchen, onlinebranchen generelt faktisk, kendetegnes ved store udfordrninger ved at skabe sunde forretningsmodeller, fordi brugeren anno 2010 i stigende gad har vænnet sig til gratis løsninger på stort set alle problemer, særligt når det kommer til nyheds- og underholdningsbehov.

Hvordan mediehusene kan tjene penge på det indhold, der produceres, var derfor også et emne, der var interesse for i forbindelse med årets New Media Days.

Morten Resen, New Media Days

Indledning ved Morten Resen. Morten Resen (ex-DR, nu TV2) kendes fra programmerne Go’ Morgen Danmark, Katapult, Endelig fredag og Mig og Morten Resen. Kunne friskt og frejdigt byde velkommen til Senior Maverick, Kevin Kelly, der var inviteret til at tale under titlen What’s Better Than Free? Intermedia 2010.

kevin-kelly-new-media-days-2010Kelly er aktuel med bogudgivelsen What Technology Wants og indledte New Media Days med en koncis introduktion til medielandskabet anno 2010.

En af de store udfordringer på kryds og tværs af branchen er udfordringen med at tjene tilstrækkeligt med peneg på det indhold, der produceres.

Wired-mand Chris Anderson har tidligere foreslået premium-modellen som løsning på problemet. Altså at en del af ens kerneydelse bringes gratis til marked. Kelly slog et slag for immediacy. Altså at mennesker ofte er villige til at få adgang til det indhold, de har brug for hér og nu. Eksemplet var download af en ældre udgave af National Geographic, som kunne downloades hurtigt og nemt mod en mikrobetaling, hvorimod den gratis version blev placeret i en downloadkø.

Case: UnoEuro — genskabelse af backupdata, 25E

Et eksempel fra min egen hverdag kunne være billige, men gode, webhosts som UnoEuro, der tilbyder en hostingpakke for helt ned til 1,25 euro per måned — og det på en serverplatform af god teknisk kvalitet.

Kommer en bruger uforvarrende til at slette sine filer, kan de hurtigt genskabes — backupsystemet er på plads — men det koster et genskabelsesgebyr. Lur mig, om det ikke er en go’ forretning. Brugere sletter altid data ved en fejl, og menneskeracen hader at skulle starte forfra, så løsningen med at ta’ kreditkortet i brug for at få sine data genskabt er en sund forretningsmodel.

Hvis servicen skulle levers som en del af standardpakken, ville det betyde, at kunder, der ikke laver fejl, også ville være med til at betale. Og det ville umuliggøre den generelle lave pris, der tiltrækker en bred brugerskare.

Læs også: UnoEuro lancerer VPS-løsning.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)

2 Comments

  1. Hej Kasper

    Nu arbejder jeg selv for en anden hostingleverandør, hvor vi tidligere benyttede den samme praksis. Det er bestemt ikke nogen guldgruppe, og efter en ændring af prisstrukturen fravalgte vi at tilbyde til det private kunder, da det var for ressourcekrævende i forhold til det beløb kunden blev faktureret. Jeg tror derfor din konklusion er en anelse forhastet. Jeg vil dog ikke afvise at UnoEuro har fået en go forretning ud af det :)

    /Tobias

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  2. Hej Tobias!

    Tak for indspark & indsiderviden. Hvor meget tog I for datagenskabelse dengang? Kan man ikke længere få genskabt data så, hvis man er privatkunde og ved en fejl sletter et eller andet?

    Men du har ret i, at jeg ikke har noget synderligt belæg for min konklusion. Det var mere idéen, jeg fandt interessant i lyset af den standende diskussion af, hvor vanskeligt det kan være for nogle typer af virksomheder at tjene penge online.

    Og med abb. til 1,25 euro om måneden med den tekniske arkitektur, der tilbydes, tænker jeg, at den generele profitmargin er meget smal.

    Alt godt,

    Kasper

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)

Leave a Reply

Required fields are marked *.